Først måtte slovenske Janez Brajkovic en tur i asfalten for siden at forlade dette års Tour de France med en hjernerystelse, og nu er endnu en Radioshack-kaptajn færdig ved det franske etapeløb.
Efter at have styrtet på fredagens 7. etape forlader amerikanske Chris Horner Tour-feltet. Han pådrog sig ligeledes en hjernerystelse, og selvom han har det godt efter omstændighederne, så trækker Radioshack ham ud.
- Han starter ikke. Vi ønsker ham god bedring, skriver Radioshacks sportsdirektør Johan Bruyneel på sin Twitter-profil.
Chris Horner styrtede med 35 kilometer til mål på fredagens etape og blev kørt direkte på hospitalet. Her var han i første omgang forvirret og vidste ikke, hvor han var.
Han fik det dog bedre, men tilbragte alligevel natten på hospitalet.
Team Radioshack har nu to kaptajner tilbage i årets udgave af Tour de France, Levi Leipheimer og Andreas Klöden. Leipheimer styrtede dog også fredag og satte dyrebare minutter til i den samlede stilling. Derfor satses der nu på Klöden.
- Vi vil helt sikkert være der for Andreas Klöden nu. Det er vores vigtigste opgave. Han har været god til at snige sig uden om de store styrt, og han ser virkelig stærk ud, sagde Levi Leipheimer ifølge TV2 fredag aften til cyclingnews.com.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker