Ny Real-træner afviser bøvl med Ronaldo
Ny Real-træner afviser bøvl med Ronaldo Foto: Andres Kudacki/AP/POLFOTO/arkiv
Andres Kudacki/AP/POLFOTO/arkiv
Real Madrids nye træner, Rafael Benitez, afviser, at han skulle have problemer med Cristiano Ronaldo.
Spanske medier har i flere dage meldt om spændinger mellem Real Madrids nye træner Rafael Benitez og verdens bedste fodboldspiller Cristiano Ronaldo.
De rygter nedtoner Rafael Benitez torsdag, hvor han talte med pressen i Melbourne, hvor Real Madrid fredag møder Manchester City i sin sidste kamp i Australien i sæsonoptakten.
- Heldigvis har jeg i denne uge haft lejlighed til at tilbringe en hel del dage med ham, og jeg kan sige, at han har en god vindermentalitet. Han kan lide at vinde, og det er derfor, at han er verdens bedste fodboldspiller, siger Rafael Benitez.
- Jeg ville ønske at alle spillere havde det samme ønske om at vinde og være konkurrencedygtig. I har alle set ham træne i denne uge, og jeg tror, at hans præstationer er helt som de skal være, siger træneren til de mange medier på pressemødet.
Rafael Benitez fortalte også, at han har talt en del med Ronaldo om fodbold, og han roser ham for sin indstilling.
Ronaldo spillede en halvleg, da Real Madrid lørdag tabte til AS Roma efter straffesparkskonkurrence.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker