Ny Roma-chef bekræfter ikonet Tottis karrierestop
Francesco Totti stopper karrieren efter sæsonen. Foto: /ritzau/AP/Gregorio Borgia
/ritzau/AP/Gregorio Borgia
40-årige Francesco Totti indstiller sin aktive karriere efter sæsonen for at tiltræde som direktør i Roma.
Onsdag blev Ramon Rodriguez Verdejo - kendt som "Monchi" - præsenteret som fodboldklubben Romas sportsdirektør.
Spanieren, der senest bestred samme stilling i Sevilla, kunne blandt andet afsløre en nyhed, der ikke kommer uventet, nemlig at 40-årige Francesco Totti stopper sin karriere efter denne sæson.
- I forhold til Totti har jeg hele tiden vidst, at der var en aftale med klubben om, at dette ville være hans sidste sæson som spiller, og at han derefter begynder som direktør, siger Monchi ifølge Football Italia.
Spanieren udtrykker stor beundring for Francesco Totti, der fik sin Serie A-debut for den italienske storklub helt tilbage i 1993.
- Francesco er Roma. Jeg ønsker at være så tæt på ham som muligt. Jeg vil elske at lære bare en procent af de mange ting, som han ved, siger "Monchi".
Francesco Totti har endnu ikke kommenteret sit karrierestop.
Den offensive kreatør har spillet 616 Serie A-kampe i karrieren, alle for Roma.
I mange år var Francesco Totti første mand på holdkortet i Roma, og den mangeårige anfører var ikke mindst medvirkende til klubbens seneste ligatitel i 2001.
I 2006 var han med til at gøre Italien til verdensmester ved VM i Tyskland.
I denne sæson har Totti været marginalspiller hos Roma, og derfor kommer den aldrende spillers karrierestop ikke så overraskende.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker