Ny runde af coronatest i Premier League viser nul smittede
Arsenal-manager Mikel Arteta er tidligere blevet testet positiv for coronavirus, men har overstået sygdommen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
John Sibley/Ritzau Scanpix
1195 spillere og ansatte fra Premier League-klubber er testet for coronavirus. Alle er testet negativ.
Der er gode nyheder frem mod genåbningen af Premier League.
En ny runde af massetest for coronavirus viser nul smittede.
Det meddeler den bedste engelske fodboldrække på sin hjemmeside.
I denne runde blev 1195 spillere og ansatte fra Premier League-klubberne testet, og alle blev testet negativ.
I de foregående fem runder af massetest er i alt 13 personer blevet registreret som smittet med coronavirus.
Senest blev en unavngiven person fra Tottenham testet positiv, da Premier League gennemførte en test tidligere på ugen.
Premier League vender tilbage onsdag 17. juni, hvor opgørene mellem Aston Villa og Sheffield United samt Manchester City og Arsenal finder sted.
To dage senere er der blandt andet et topbrag på programmet, når Tottenham tager imod Manchester United.
Som det også er tilfældet i fodboldligaerne i Tyskland og Danmark, vender Premier League tilbage uden tilskuere på lægterne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde