Ny Silkeborg-træner skal udvikle fremtidens talenter
Kim Poulsen er valgt som afløser for Jesper Sørensen, fordi han har erfaring med at udvikle unge spillere.
Den nye cheftræner i Silkeborg IF, Kim Poulsen, får som hovedopgave at udvikle klubbens egne talenter, så man fremover kan bruge færre penge på at hente spillere til udefra.
Poulsen har i tidligere job demonstreret disse egenskaber, og han glæder sig til at bidrage til, at klubbens langsigtede vision lykkes.
- Jeg kommer til Silkeborg med stor viden om og erfaring i, hvordan man kan udvikle spillerne især teknisk/taktisk og mentalt, og jeg glæder mig til at sætte fokus på samspillet mellem de tekniske færdigheder og den taktiske perception.
- En måde at træne på, som jeg mener, er nøglen til at udvikle spillerne til at kunne præstere på højt niveau og dermed skabe grundlaget for gode resultater i Silkeborg, siger han i en pressemeddelelse.
Kim Poulsen er 55 år og har i mere end 25 år arbejdet som fodboldtræner. Ikke kun herhjemme, hvor han har stået i spidsen for hold som Viborg, Vejle og Næstved, men i også i udlandet.
Han har således været ungdomslandstræner i Singapore, ligesom han både har haft ansvaret for Tanzanias U21- og A-landshold.
Kim Poulsen tiltræder 1. januar.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie