Ny skade holder Dortmund-stjerne ude resten af året
Marco Reus er igen blevet ramt af en skade og er først klar til at tørne ud for Borussia Dortmund næste år.
Uheldene fortsætter med at hagle ned over Borussia Dortmund-stjernen Marco Reus. Søndag meddelte klubben, at offensivspilleren er færdig for i år og tidligst er klar til at genoptræne i vinterpausen.
Det er igen en ledskade i højrefoden, der holder Reus ude. Hele seks gange i det seneste år må han tage en pause grundet en fodledsskade.
Det seneste uheld skete i lørdagens kamp mod Paderborn, hvor han netop gjorde comeback efter en skade.
Her nåede han at score i udekampen, der sluttede 2-2. Dermed ligger Dortmund tredjesidst i Bundesligaen med kun 11 point for 12 kampe.
Med andre ord kunne Dortmund godt have brug for Reus' kvaliteter i årets sidste opgaver mod Eintracht Frankfurt, Hoffenheim, Hertha Berlin, Wolfsburg og Werder Bremen.
Marco Reus vil nok primært huske året for, at han blev alvorligt skadet inden VM i Brasilien og derfor ikke tog del i den tyske triumf.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde