Det danske kvindelandshold i håndbold vandt onsdag aften med 34-31 over Holland i holdets næstsidste test forud for VM-slutrunden i Brasilien i december.
Bagspilleren Line Jørgensen udgik tidligt i kampen, der fandt sted i Odense Idrætshal, med en ankelskade, men ifølge DR Sporten skulle VM ikke være i fare for FCM Håndbold-profilen.
Et afbud ville også have været et hårdt slag for landstræner Jan Pytlick, som allerede har set en del spillere melde fra - blandt andet med skader.
Camilla Dalby og afløseren Louise Burgaard, som begge lige som Line Jørgensen spiller højre back, har for eksempel meldt afbud til VM på grund af skader.
Dermed er Line Jørgensen den eneste tilbageværende spiller i truppen, der som venstrehåndet dækker pladsen som højre back.
Trine Troelsen blev med 11 scoringer topscorer for Danmark, som ved pausen førte 17-15.
Danmarks sidste VM inden afrejsen til Brasilien er torsdag aften, hvor modstanderen igen er Holland - denne gang i Kjellerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde