Ny skade til NHL-dansker har ingen relation til blodprop
Frederik Andersen har vundet i fire af de fem NHL-kampe, han har deltaget i denne sæson. Foto: Steven Bisig/Ritzau Scanpix
Frederik Andersen følte sig utilpas efter kamp og er meldt skadet af Carolina Hurricanes.
Den stærke danske ishockeymålmand Frederik Andersen missede Carolina Hurricanes' seneste NHL-kamp natten til tirsdag, fordi han følte sig utilpas efter at have spillet holdets udekamp mod Seattle Kraken to dage tidligere.
Det er foreløbig for tidligt at komme med en prognose for, hvornår den 35-årige dansker kan vende tilbage til isen, men der er alligevel gode nyheder.
Over for mediet Cardiac Cane, der følger ishockeyholdet tæt, oplyser Carolina Hurricanes, at danskerens utilpashed og skade ikke kan relateres til, at han i sidste sæson blev ramt af en blodprop og missede mere end fire måneder af sæsonen.
- Alle indikationer peger på, at den nuværende situation ikke har noget med sidste års problemer at gøre, skriver mediet.
Carolina Hurricanes skriver på sin hjemmeside, at NHL-holdet i løbet af denne uge vil blive klogere på skadens omfang.
Holdet har vundet fire ud af de fem kampe, hvor danskeren har vogtet buret i denne sæson. Hans kontrakt udløber efter sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker