Jakob Poulsen fik onsdag et tilbageslag i bestræbelserne på at sikre sig en plads i den danske landsholdstrup, der til juni skal til VM i Sydafrika.
AGF's midtbanespiller har således fået et tilbagefald i den ankelskade, der har betydet, at han ikke har optrådt i SAS Ligaen i dette forår. Nu venter yderligere to ugers pause.
- Det er selvfølgelig irriterende, at der er opstået komplikationer, men den risiko er der jo altid, når man genoptager træningen efter en længere pause. Det er dog positivt, at der hurtigt er blevet taget hånd om situationen med en blokade, og så må vi bare håbe på, at det løser problemet, siger Jakob Poulsen til AGF's hjemmeside.
Han forklarer, at han ikke har VM i tankerne.
- Det eneste, jeg har i tankerne lige nu, er at blive klar, og først når jeg står på træningsbanen igen, giver det mening at forholde sig til mine chancer i forhold til VM. Derfor har jeg i øjeblikket heller ikke yderligere kommentarer til min situation end denne, siger Jakob Poulsen.
Landstræner Morten Olsen udtager sin VM-trup den 10. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker