Ny sprintkomet tager første sejr i Catalonien
Luka Mezgec er ikke den mest kendte sprinter hos Giant-Shimano, hvor Marcel Kittel og John Degenkolb tager sig af de fleste sejre.
Mandag eftermiddag trådte den 25-årige slovener til gengæld ind på den store cykelscene, da han vandt 1. etape af etapeløbet Catalonien Rundt.
Mezgec var efter små 170 kilometer stærkest i en massespurt i Calella, hvor ingen var i stand til at følge den hurtige slovener.
Godt 10 kilometer før målstregen fik Wilco Kelderman (Belkin) ellers en god chance for at tage sejren. Hollænderen var med i et tremandsudbrud, og da hans to følgesvende tog den forkerte vej rundt om en chikane, kom Kelderman alene af sted.
Tempoet var dog skruet op bagude i feltet, hvor sprinterholdene anede gode muligheder for en triumf.
Det lykkedes at indhente Wilco Kelderman, der blev opslugt af feltet kort før målstregen ved den spanske kyst.
Sejren til Luka Mezgec betyder også, at sloveneren sikrede sig løbets førertrøje.
Catalonien Rundt består af syv etaper og slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker