Den svenske fodboldklub Malmö FF stod angiveligt højt på den afdøde libyske eks-diktator Muammar Gaddafis ønskeliste.
Det hævder i hvert fald den svenske forfatter Lars Tisell, som skriver på en bog om Gaddafis visioner i den svenske fodboldliga Allsvenskan.
- Han var så imponeret over Malmö FF, at han talte om at købe hele holdet, siger Lars Tisell i et interview med Expressen.
- Han blev forelsket i den måde, de spillede på.
Den 64-årige svenske forfatter har arbejdet som freelancejournalist i Afrika, og han mødte eks-diktatoren umiddelbart efter, at denne kom til magten i 1969.
Først var Gaddafi fascineret af svenskerens viden om travheste, og han blev inviteret ind i Gaddafis telt til te.
- Han spurgte, om jeg var interesseret i andre sportsgrene, og så kom vi til at tale om fodbold. Fem minutter senere blev jeg budt på te og kager i hans telt, og så begyndte han at tale om sine visioner.
Gaddafi havde angiveligt snakket med prins Rainier af Monaco, som havde overværet en kamp mellem Malmö FF og Monaco.
- Gaddafi spurgte nærmest direkte: Monsieur Tisell, hvor meget tror du, at de vil have for holdet? Ja, sagde jeg. Du er hurtig monsieur Gaddafi. Jeg elsker fodbold af hele mit hjerte, men jeg ikke give dig nogle tal, siger Lars Tisell.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker