Thomas Bjørn og Anders Hansen har leveret store danske golfresultater i de seneste uger, og søndag lagde Mark F. Haastrup sig så i sine landsmænds fodspor.
Danskeren slog sig vej til en delt syvendeplads i European Tour-turneringen i indiske New Delhi, og han kunne med lidt mere held være sluttet endnu længere oppe i det samlede klassement.
Haastrup gik en sløj sidste runde i et slag over banens par, og især banens 10. hul voldte problemer. Han blev noteret for en grim dobbeltbogey efter at have brugt seks slag på par-fire-hullet.
Samlet sluttede Haastrup i 10 slag under par, hvilket var fem slag dårligere end vinderen, Shiv Shankar Prasad Chowrasia.
Efter at være gået begge sine to sidste runder i fem slag under par sluttede inderen lige nøjagtigt ét slag bedre end sin nærmeste konkurrent, englænderen Robert Coles.
Søren Hansen sluttede som en delt nummer 36 med en samlet score i fire under par, mens Thomas Nørret, Thorbjørn Olesen, Andreas Hartø og Jeppe Huldahl alle sluttede endnu længere tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned