Unai Emery, som har ført Valencia til de tre tredjepladser på stribe, slutter i klubben til sommer og bliver erstattet af argentineren Mauricio Pellegrino, som tidligere har spillet i Valencia.
- Mauricio Pellegrino er den nye træner for Valencia i de kommende to sæsoner, lyder det på klubbens hjemmeside.
40-årige Mauricio Pellegrino vandt det spanske mesterskab med Valencia som spiller tilbage i 2002 og 2004, hvor den tidligere midterforsvarer desuden også vandt Uefa Cuppen med klubben. Det blev også til to Champions League-finaler.
Han har de seneste år arbejdet som assistenttræner for den spanske træner Rafael Benitez i både Liverpool og Inter.
Unai Emery, der ligeledes er 40 år, kom til Valencia fra Almeria i 2008, men er aldrig rigtig blevet en populær herre blandt klubbens fans.
Resultatmæssigt har han ellers gjort det godt taget Valencias skrøbelige økonomi i betragtning.
Den pressede økonomi har blandt andet betydet salg af profiler som David Villa (FC Barcelona), David Silva (Manchester City) og Juan Mata (Chelsea).
Med én spillerunde tilbage af den igangværende sæson er Valencia 36 point efter Real Madrids nykårede mestre, mens der er 29 point op til FC Barcelona på andenpladsen.
Til gengæld er der fire point ned til Malaga på fjerdepladsen, hvilket betyder, at Valencia i den kommende sæson igen er med i gruppespillet af Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned