Ny tragedie for Sala-familien: Faren død af hjerteanfald
28-årige Emiliano Sala (billedet) blev mindet for tre måneder siden efter at være omkommet i et flystyrt. Nu er hans far død. (Arkivfoto) Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Loic Venance/Ritzau Scanpix
Ulykkerne forfølger den argentinske Sala-familie, som først mistede sønnen og nu faren.
For tre måneder siden afgik den argentinske fodboldspiller Emiliano Sala på tragisk vis ved døden, da han styrtede ned med et lille fly i Den Engelske Kanal.
Sala var på vej til Cardiff for at færdiggøre sit skifte fra franske Nantes til Cardiff City, da ulykken indtraf.
Og nu har endnu en tragedie ramt familien.
Emiliano Salas far, Horacio Sala, er død efter et hjerteanfald i en alder af 58 år. Det skriver Independent.
Den triste nyhed blev bekræftet af lokalpolitikeren Julio Muller fra Progresso, hvor familien boede.
- 2019 holder åbenbart ikke op med at bringe os chokerende nyheder. Klokken fem i morges ringede Horacios kone til mig og var meget oprevet, siger lokalpolitikeren.
- Lægerne var der allerede, da jeg ankom til deres hjem, men der var han allerede gået bort.
Sønnen Emiliano Sala blev Cardiffs dyreste indkøb til dato, da klubben aftalte en pris på cirka 130 millioner kroner med Salas franske klub Nantes.
Men Sala nåede altså aldrig i aktion for Cardiff, som fortsat ikke er blevet enig med Nantes om, hvorvidt transfersummen, eller hvor en del af den, skal betales.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker