Ny tv-aftale skæpper godt i Manchester Uniteds kasse
Manchester United og Zlatan Ibrahimovic besejrede i februar Southampton i Liga Cup-finalen. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
/ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth
Manchester United tror på endnu større overskud i det kommende årsregnskab. Tv-indtægter er steget.
Der er godt nyt for den stenrige Glazer-familie, der ejer hovedparten af aktierne i Premier League-klubben Manchester United.
Klubben har i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal i regnskabsåret 2016/17 opjusteret forventningerne til årets overskud.
De lyder nu på et plus på mellem 185 og 195 millioner pund, svarende til et resultat på mellem 1600 og 1700 millioner kroner.
Klubbens indtægter i kvartalet er steget med 3,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Det skyldes hovedsageligt højere tv-indtægter som følge af den nye tv-aftale for ligaen, som trådte i kraft inden sæsonen.
Selv om Manchester United spillede en hjemmekamp færre i årets første tre måneder, steg tv-indtægterne alligevel med 13 procent.
Til gengæld var sponsor- og kampindtægterne stort set de samme. I årets første tre måneder kom ellers to nye, betydende sponsorer til i form af Uber (kørselstjeneste) og Aladdin Street (webshop).
Selv om klubben altså tjener gode penge på trods af, at man ikke har deltaget i Champions League i år, tynger en stor gæld fortsat klubbens økonomi.
Ifølge regnskabet udgør gælden 366 millioner pund (svarende til 3,2 milliarder kroner).
Det er fem procent mere end sidste år ved samme tid. Det skyldes udelukkende, at gælden er noteret i dollar, og at pundet er svækket en del som følge af brexit-afstemningen i sommer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned