Ny VM-medalje i enkeltstart til eksdansker
Foto: Denis Balibouse /Scanpix
Denis Balibouse /Scanpix
Linda Villumsen har endnu sit første cykelverdensmesterskab til gode. Men ved onsdagens VM-enkeltstart kom den tidligere danske statsborger endnu engang på podiet og nappede en bronzemedalje.
Det var Villumsens fjerde VM-medalje i enkeltstart i træk og den tredje af bronze. Kun ved VM i København sidste år lykkedes det hende at bryde mønstret og vinde sølv.
Villumsen er født i Herning og kørte for Danmark, indtil hun i efteråret 2009 skiftede statsborgerskab.
Som bosiddende i New Zealand fandt hun det mere naturligt at stille op for sit hjemland, og derfor er alle medaljer fra 2010 og fremefter vundet i den sorte newzealandske cykeltrøje.
Hverken hun eller nogle af de andre deltagere i dagens enkeltstart kunne stille noget op over for tyske Judith Arndt, der var mere end et halvt minut hurtigere end sin nærmeste konkurrent på den 24 kilometer lange rute.
Nummer to blev Evelyn Stevens fra USA. Der deltog ingen danskere i løbet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned