Le Mans årgang 2011 truer sent lørdag aften med at blive en rigtig skidt en af slagsen for Audi.
Allerede i løbets første time måtte Audi nummer 3 med Tom Kristensen som en af kørerne forlade løbet, efter Allan McNish forulykkede med bilen.
Lørdag aften kom turen så til Audi nummer 1, der akkurat som Audi nummer 3 forulykkede i forbindelse med forsøget på en overhaling.
Bag rattet sad Mike Rockenfeller, der - ifølge de første udmeldinger - tilsyneladende slap billigt fra det meget alvorlige uheld, der kunne være endt fatalt.
Tilbage i løb har Audi nu kun bil nummer 2, men den fører til gengæld løbet foran en stribe Peugeot-biler i den hurtigste klasse - LMP1.
I GTE-klassen fører Jan Magnussens Corvette, og danskeren tror på sejr i klassen.
- Ja, vi kan vinde. Vi har en kæmpe føring, og lige nu er det en perfekt situation. Vi kunne ikke have håbet på noget bedre, siger Jan Magnussen til TV2 i lørdagens sidste time.
Danskeren så det alvorlige uheld for Audi nummer 3 og Mike Rockenfeller på tv.
- Man sidder og venter spændt på at høre, om køreren er ok, det var han heldigvis, og det er det, der betyder noget, sagde Jan Magnussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker