Nyblom må nøjes med bronzekamp

Håkan Nyblom kan højest vinde bronze ved VM i brydning. Efter en åbning på turneringen med tre sejre så tabte den danske bryder semifinalen til iranske Hamid Soryan Reihanpour.

Nyblom tabte ifølge dr.dk med 0-1 og 0-6 til Reihanpour, der tre gange tidligere har vundet VM-titlen.

Den 27-årige dansker fik ellers flot start på VM i Herning, da han i 55-kilos-klassen indledte med at slå Péter Modos fra Ungarn. Dernæst blev Francisco Encarnacion fra Den Dominikanske Republik besejret, inden Nyblom sikrede sig en plads i semifinalen efter sejr over Vyugar Ragymov fra Ukraine.

/ritzau/

Bryderen Håkan Nyblom tabte VM-semifinale og skal senere fredag kæmpe bronzekamp.

Offentliggjort Sidst opdateret