Nyblom må overgive sig i semifinalen
Efter to sejre stoppede Håkan Nybloms vej mod OL-medaljer foreløbigt ved en iraner ved navn Hamid Mohammed Soryan Reihanpour.
Danskerens semifinalemodstander var for stærk og vandt efter to perioder.
I første periode fik iraneren med en hurtig bevægelse danskeren ned at ligge på måtten og scorede de tre point, der afgjorde perioden til hans fordel.
Det lykkedes ikke rigtigt for Nyblom at få fat i anden periode, og med et kast ni sekunder før tid afgjorde iraneren matchen.
Men den danske bryder er ved godt mod.
- Jeg synes, det var tæt på. Han begyndte at blive træt i anden periode. Jeg skulle have forsvaret de sidste 10 sekunder, så var vi kommet ud i tredje, og der ville det have været helt lige.
- Jeg lavede én stor fejl, der kostede point i første periode, ellers gik alt efter planen, siger Nyblom, som dog er klar til at kæmpe for bronze.
- Jeg føler mig stadig frisk. Der var først her i tredje kamp, jeg skruede op.
Iraneren har vundet VM i vægtklassen fem gange siden 2005, og han gjorde det blandt andet ved verdensmesterskaberne i Herning i 2009. Ved OL i Beijing blev han nummer fem.
Håkan Nyblom har stadig bronze at kæmpe for. Det sker i den særlige og lidt indviklede opsamlingsturnering, hvor taberne til finalisterne kæmper om tredjepladsen.
Her møder Nyblom den bryder, der er kommet videre fra opsamlingsrunderne i hans turneringshalvdel.
Vinderen får bronze, nøjagtigt som vinderen af den tilsvarende kapm i den anden turneringshalvdel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde