Fodboldklubben Liverpool FC kommer på nye amerikanske hænder. På klubbens hjemmeside skriver man tirsdag morgen, at bestyrelsen har accepteret et bud på klubben fra selskabet New England Sport Ventures (NESV).
Sport er ikke ukendt for selskabet, der i dag ejer den amerikanske baseballklub Boston Red Sox.
- Bestyrelsen besluttede at acceptere NESV's tilbud, fordi det lever op til de kriterier, vi har sat op for en ny ejer. NESV's filosofi handler kun om at vinde, og det har de til fulde demonstreret med Red Sox, siger bestyrelsesformand Martin Broughton, der tror på bedre tider i den gældsplagede klub.
- Ved at fjerne vores gældsbyrde, så tillader dette tilbud os at fokusere på at investere i holdet.
Allerede før et bestyrelsesmøde tirsdag aften havde klubben offentliggjort, at man havde modtaget to "fremragende tilbud" fra interesserede køber, men de nuværende ejere, amerikanerne Tom Hicks og George Gillett, har gjort alt for at stille sig på tværs.
Ifølge engelske medier mente de to amerikanere ikke, at buddet var højt nok. I meddelelsen på klubbens hjemmeside langer bestyrelsesformanden ud efter Gillett og Hicks.
- Jeg er kun skuffet over, at ejerne har gjort alt for at forhindre denne aftale i at komme i hus, og at vi bliver nødt til at tage retslige skridt for at gennemføre salget, siger han.
Salget er med andre ord betinget af, at det bliver godkendt af Premier League, og at "stridigheder omkring bestyrelsesmedlemmer og andre forhold" går igennem, som klubben skriver.
Liverpool har fået en skidt start på årets Premier League og ligger aktuelt under nedrykningsstregen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde