Nye investorer køber sig ind i AaB
Seks nye investorer har onsdag købt en stor del af AaB.
Tilsammen har investorerne opkøbt 25 procent af aktierne i den nordjyske fodboldklub, der i foråret vandt DM-titlen.
Sælgerne er de tre storaktionærer - Nordjyske Holding og Aalborg Stiftstidendes Fond, Nørresundby Bank og Spar Nord Bank.
- Vi har haft et langt og konstruktivt forløb med de nye investorer, hvilket blandt andet udmønter sig i dagens handel, siger AaB-direktør Stephan Schors til klubbens hjemmeside.
De nye investorer, der hver især har købt 4,11 procent af aktiekapitalen hos den danske mesterklub, er Højvangen Holding ApS, Regulus ApS, Tami Holding ApS, I/S Byggefelt B, A. Enggaard Holding A/S samt JMK Holding ApS.
AaB har planlagt en aktieemission, hvor man allerede har fået tilsagn om opkøb for 30 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker