Lyngby slap i første omgang med en bøde på 75.000 kroner i sagen om ulovlige tillægskontrakter, men Dansk Boldspil-Union har ikke sluppet klubben helt.
Eventuelle nye sager vedrørende klubbens kontraktforhold bliver dog først behandlet, når den nye sæson er godt i gang.
- Det bliver først efter sommerferien og tidligst i august, siger Jens Hjortskov, der er formand for DBU's disciplinærudvalg.
Det er nye oplysninger om Kim Aabechs og den tidligere Lyngby-spiller Lasse Rises kontraktforhold, som DBU interesserer sig for, efter at de er kommet frem i pressen.
- DBU's administration har ret og pligt til at holde sig orienteret og undersøge, hvis der er noget, der kunne være i strid med reglerne.
- Det har man fundet anledning til i dette tilfælde, og når man er færdig med de undersøgelser, kan det munde i en indstilling til os i disciplinærudvalget, siger Jens Hjortskov.
Selv om DBU sender sagen videre, er det dog ikke helt sikkert, at den også bliver behandlet i disciplinærudvalget.
- Vi kigger på, om det er noget, vi har kompetence til. Og er det tilfældet, går vi i gang med sagsbehandlingen, siger udvalgets formand.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker