Tom Kristensen chancer for at vinde Le Mans er otte timer inde i 24-timers-løbet ikke gode på grund af danskerens afkørsel, men de er dog blevet lidt bedre i de seneste timer. Årsagen er, at der er store problemer hos de hurtige Peugeot-biler.
En af de tre fabriksejede Peugeot-biler er allerede udgået, og klokken 22.30 måtte den førende Peugeot køre i pit på grund af tekniske problemer. Og her blev bilen i 10 minutter, inden den blev sendt på banen igen.
Det betød, at Peugeot nummer to-bil med Franck Montagny overtog føringen i 24-timers-løbet. Tom Kristensens Audi ligger på en sjetteplads - tre omgange efter den førende bil. Danskerens bil køres af Alan McNish, der skal forsøge at hente noget af det tabte oven på det uheld, Tom Kristensen var involveret i tidligere på dagen.
Her gik det galt for Kristensen, da han skulle overhale en langsomtkørende BMW, der pludselige skiftede bane, da danskeren skulle overhale. Kristensen kørte af banen, og episoden satte bilen otte minutter bagefter. Den ottedobbelte Le Mans-vinder var bagefter godt utilfreds med BMW-køreren Andy Priaulx.
- Jeg ser godt det hvide flag og den punkterede BMW. Jeg bremser ned fra 330 km/t og kører vel omkring 260 kilometer i timen, da han pludselig begynder at trille på tværs af banen. Jeg kunne have kørt ind og smadret den flotte BMW, men det havde også gjort ondt på mig selv. I en prototype kan man ikke nå at bremse hurtigere. Jeg gjorde intet forkert, siger Tom Kristensen til spn.dk.
Løbet slutter søndag klokken 15.00
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned