Nye problemer for Mönchengladbach i Bundesligaen
Nils Petersen bliver tiljublet i baggrunden, efter at han har scoret det, der skulle vise sig at være sejrsmålet fredag aften mod Mönchengladbach. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Borussia Mönchengladbach tabte fredag 0-1 til Freiburg og risikerer at miste ligaens vigtige fjerdeplads.
Borussia Mönchengladbach er kommet skidt i gang efter coronapausen i Bundesligaen.
Trods stor dominans tabte cheftræner Marco Roses mandskab fredag med 0-1 på udebane til Freiburg fra midten af rækken.
Hjemmeholdets målfarlige indskifter Nils Petersen afgjorde opgøret med en scoring efter en times spil.
Angriberen var netop sendt på banen, da han headede værterne foran i forbindelse med et frispark.
Lidt senere blev Mönchengladbach reduceret til ti spillere, da den franske angriber Alassane Plea kom for sent med en tackling og modtog sin anden advarsel i kampen.
Ude på sidelinjen fik sportschef Max Eberl et rødt kort for at brokke sig i en kamp, der generelt udviklede sig skævt for gæsterne.
Mönchengladbach er efter genstarten kommet i større og større fare for at miste den nuværende fjerdeplads, der udløser adgang til Champions League i næste sæson.
Holdet har blot hentet syv point i fem kampe, efter at fodbolden i Tysklands begyndte at rulle igen.
Lørdag risikerer Mönchengladbach at blive overhalet af Bayer Leverkusen, der dog skal på en svær opgave mod ligaens førerhold fra Bayern München.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde