Nye regler skal forbedre cykelrytternes sikkerhed
Under Tour de France i 2011 blev Johnny Hoogerland ramt af en følgebil og slog kolbøtter ud i en grøft, hvor han havde et ubehageligt møde med en hegnspæl og noget pigtråd. Han blev syet med 33 sting. Nye regler skal forhindre lignende i at ske. Billedet her er fra 2012. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Strammere regler for køretøjers overhalinger af cykelryttere skal forbedre sikkerheden.
Efter flere uheldige episoder med sammenstød mellem professionelle cykelryttere og motorcykler eller biler med sportsdirektører har Den Internationale Cykelunion (UCI) lanceret et nyt regelsæt.
Reglerne fastslår, hvornår det ikke er tilladt at overhale ryttere.
Køretøjer må ikke længere overhale ryttere i udbrud eller feltet fem kilometer før en spurt midtvejs på etapen, de sidste to kilometer før toppen af en stigning eller før forplejningszonen og på de sidste ti kilometer af en etape.
Den enkelte løbsarrangør kan samtidig supplere med flere andre zoner, hvor det er forbudt for køretøjer at overhale rytterne. Det skriver cyclingnews.com.
Brud på reglerne kan give en bøde på mellem 200 og 10.000 schweizerfranc - det svarer til mellem 1400 og 70.000 kroner.
Der er også en række specifikke nye regler for bilerne i kortegen. Chaufføren må ikke længe tale i telefon under kørslen - heller ikke via headset.
Det er forbudt at have tv på forsædet i følgebilerne, og på de sidste fem kilometer af en etape må en sportsdirektør ikke kommunikere med en af sine ryttere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned