Nye skadesproblemer i FCK: Santander ude i tre måneder
Federico Santander er ude med en skade i tre måneder, oplyser FCK. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
FCK-angriberen Federico Santander er ude med en skade i skinnebenet i de næste tre måneder, oplyser FCK.
Efter en sommer med flere alvorlige skader må superligaklubben FC København nu undvære endnu en af klubbens store profiler.
Den paraguayanske angriber Federico Santander er således ude med en skade i skinnebenet i de næste tre måneder, oplyser FCK på klubbens hjemmeside.
En stressfraktur i skinnebenet er årsag til den lange pause, lyder det.
FCK-profilen skal undersøges nærmere i den kommende tid, hvor det vil blive afgjort, om han skal gennemgå en operation for skaden.
Skaden er endnu en bitter nyhed for FCK, der onsdag tabte sammenlagt til aserbajdsjanske Qarabag i playoffopgøret om at komme med i årets Champions League-gruppespil.
FCK er i forvejen hårdt ramt af skader.
Blandt andre er Erik Johansson og Tom Høgli ude med skader, mens Rasmus Falk og Peter Ankersen først lige er kommet tilbage fra lange skadespauser.
Det er ikke kun i Europa, at FCK har haft det svært i den indeværende sæson.
Også i Superligaen har de forsvarende danske mestre fået en hakkende start. Klubben ligger på sjettepladsen med ni point for seks kampe.
Federico Santander er delt FCK-topscorer med to mål i superligasæsonen indtil videre.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde