Nye sponsoraftaler gør FC København mindre sårbar for udsving
FC København har scoret et kæmpe millionbeløb med sin succes i Champions League, og uden for banen er der nu også lavet lukrative aftaler. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tre nye aftaler løfter FCK og gør klubben mindre sårbar for udsving, fastslår direktør Jacob Lauesen.
FC København vil i en rum tid frem over have Carlsberg i hanerne, spille i Adidas-tøj og have Unibet som bettingpartner.
De seneste dage har klubben således forlænget sine aftaler med de tre partnere. Og det er samlet set aftaler, der gør FCK mindre sårbar over for udsving.
Det fastslår direktør Jacob Lauesen over for klubbens hjemmeside.
- Samlet set har vi taget et skridt eller halvandet op. Det bidrager til det økosystem og den base, vi bygger videre på.
- Den stærke økonomi og de nye muligheder i aftalerne gør, at vi har en soliditet i de kommende år, så vi er mindre sårbare, hvis det i perioder bliver stolpe ud på banen, eller Parken i perioder ikke er fyldt nok op, siger Lauesen.
Carlsbergs aftale gælder fra sommeren 2024 og fem år frem. Adidas har forlænget til 2028, og Unibet er foreløbigt med frem til 2027.
Berlingske skrev allerede torsdag, at aftalerne samlet set indbringer FCK omkring 50 millioner kroner om året og i alt 250 millioner kroner frem til aftalernes udløb.
Aftalen med Adidas betyder blandt andet, at FCK fra næste sæson vil spille i unikke trøjer. Det vil sige med et design, som ingen andre klubber har.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet