Nykøbing afviser Silkeborg i kvartfinalegyser
Silkeborg-Voel formåede ikke at skabe spænding om den sidste kvartfinaleplads, der endte hos Nykøbing Falster.
Nykøbing Falster sikrede sig onsdag den sidste tilbageværende plads i kvartfinalerne i damernes bedste håndboldrække.
Før sidste spillerunde i Primo Tours Ligaen havde to hold - Nykøbing Falster og Silkeborg-Voel - chancen for at sætte sig på den vigtige sjetteplads.
Den duel faldt ud til Nykøbing Falsters fordel, da Kristina Kristiansen og holdkammeraterne på udebane slog Team Tvis Holstebro med 27-24 efter en pauseføring på 14-11.
Samtidig måtte Silkeborg-Voel se sig slået 24-28 på udebane af SK Aarhus, der førte 13-8 ved pausen.
Dermed slutter Nykøbing Falster grundspillet med 24 point på sjettepladsen, mens Silkeborg-Voel følger efter med 21 point.
Allerede før sidste spillerunde stod det klart, at ligaens to tophold, Team Esbjerg og FCM Håndbold, som etter og toer i grundspillet ville springe kvartfinalefasen over. Sidste sæsons finalister er således klar til semifinalerne.
Det var derimod uvist, om Team Tvis eller Viborg HK ville sikre sig den vigtige tredjeplads, der giver ret til at vælge modstanderen i kvartfinalen.
Tredjepladsen endte hos Viborg, der slog Odense 25-22 og dermed sluttede på et point mere end Team Tvis i tabellen.
Det var for længst afgjort, at Sønderjyske rykker direkte ud af håndboldligaen, mens Ringkøbing og SK Aarhus skal ud i playoffkampe mod hold fra den næstbedste række for at undgå nedrykning.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker