Nykøbing F. Håndbold henter verdensmester
Brasilianeren Mariana Costa spiller fra næste sæson for klubben, der undgik nedrykning trods en sidsteplads.
Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) har sikret sig endnu en forstærkning til den kommende sæson.
Klubben har hentet den brasilianske højrefløj Mariana Costa, som i 2013 var med til at vinde VM.
- Mariana er en ung og spændende spiller. Mariana har tidligere spillet i Vendsyssel og dér fulgte jeg hende med stor interesse, senest har hun præsenteret Hypo i Østrig, siger Nykøbing F. Håndboldklubs kommende cheftræner, Niels Agesen, til klubbens hjemmeside.
- Det vigtigste, jeg ser hos Mariana, er, at hun er ærgerrig for at lære og dermed udvikle sig. Hun er en hurtig og træfsikker spiller, som jeg forventer mig meget af, siger han.
Mariana Costa har i denne sæson spillet Champions League med Hypo.
Hun ser frem til et gensyn med Danmark.
- Jeg har valgt NFH, da jeg ser et stort potentiale i klubben for fremtiden. Jeg er helt sikker på, at vi bider os fast i den bedste danske række fremadrettet med den trup, som er klar ved sæsonstart, siger brasilianeren.
Nykøbing F. Håndboldklub har til næste sæson blandt andre sikret sig landsholdsspillerne Kristina Kristiansen og Mette Gravholt.
Klubben rykkede egentlig ud af Boxer Dameligaen i denne sæson, men eftersom Skive fH trak sit hold, bliver der alligevel plads til NFH i den bedste række i næste sæson.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde