Nykøbing Falster henter endnu en landsholdsprofil
Landsholdsforsvareren Pernille Holmsgaard tørner fra sommer ud for Nykøbing Falster Håndbold.
Nykøbing Falster Håndbold tabte onsdag den første DM-kvartfinale hjemme mod Viborg HK, men kort efter var der en mere positiv nyhed til klubbens fans.
NFH har skrevet en toårig kontrakt med landsholdsspilleren Pernille Holmsgaard, som kommer til Nykøbing fra København Håndbold til sommer. Det oplyser NFH i en pressemeddelelse.
Her kommer hun til at slutte sig til et par kendte landsholdsansigter i skikkelse af Kristina Kristiansen og den nu landsholdsudelukkede Mette Gravholt.
- Når man søger en forsvarsekspert, der også har spidskompetencer i angrebet, og i tillæg ønsker erfaring og rutine, ja så findes der ikke ret mange ud over Pernille med dansk pas, siger NFH-træner Niels Agesen i en pressemeddelelse.
- Jeg tror aldrig, man bliver for gammel til at udvikle sig og blive bedre, så jeg håber meget på, at jeg kan blive endnu skarpere i samarbejde med Niels (Agesen, red.), lyder det fra Holmsgaard.
- Derudover er der en fantastisk begejstring, energi og vilje til håndbolden i NFH, og jeg glæder mig meget til at blive en del af det.
Pernille Holmsgaard har spillet 134 kampe på det danske landshold, men hvem hun også har vundet VM-bronze.
Foruden forsvarseksperten Holmsgaard har klubben fra Nykøbing også allerede skrevet kontrakt med den svenske landsholdsspiller Nathalie Hagman, som kommer til fra Team Tvis Holstebro.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde