Nykøbing FC hædret for kampen mod racismen
Johanne Aalkjær modtog på Nykøbing FC's vegne af konferencier Martin Brygmann. Foto: Privatfoto
Privatfoto
“Giv Racismen Det Røde Kort-prisen” uddelt for tiende gang.
Der var hæder til Nykøbing FC ved Årets Fodboldfest i Spillerforeningen tirsdag aften på Crowne Plaza Copenhagen Towers i København, hvor en rækker priser blev uddelt.
Nykøbing FC vandt en af priserne, idet Spillerforeningen kårede Nykøbing FC som vinder af “Giv Racismen Det Røde Kort-prisen 2015”.
NFC fik prisen på baggrund af klubbens store engagement omkring kampagnen og den ekstraordinære indsats, som klubben yder for at bekæmpe racisme ikke kun i fodboldens verden, men også blandt folkeskoleelever på Lolland-Falster.
Aftenens konferencier, Martin Brygmann, overrakte prisen til NFC’s fankoordinator, Johanne Aalkjær, som på scenen var ledsaget af Thomas Kauffmann Lund, sponsorship manager i Nykøbing FC.
- Vores arbejde omkring kampagnen i år er kun det første lille spadestik forud for næste års projekt om at indtænke Nykøbing FC og kampagner som ”Giv Racismen Det Røde Kort” som en aktiv del af racismeundervisningen på folkeskolerne i vores område, fortæller Johanne Aalkjær og tilføjer:
- Vi har i år etableret et samarbejde med Guldborgsund Kommune og en række folkeskoler på Lolland og Falster. Vi håber, at vi med denne ærespris og fornemme anerkendelse fra Spillerforeningen næste år kan få endnu flere folkeskoler i regionen med. Og at Lolland Kommune ligeledes tilslutter sig dette samarbejde, samt at andre foreninger, sportsudøvere og idoler vil medvirke til at til øge opmærksomheden omkring kampagnens vigtige budskab.
Læs mere om begrundelsen for prisen i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet