Den matematiske nedrykning til 3. division blev ikke en kendsgerning fredag aften, da Nykøbing FC var på besøg i Thisted.
Et nederlag havde sendt falstringerne ned i afgrunden, men sådan gik det ikke.
I en kamp, der var langt mere spændende end velspillet lykkedes det Nykøbing FC at hive et enkelt point med hjem, efter en sen udligning af Emmanuel Ogude.
Syv minutter før tid headede han et indlæg fra Mikkel Basse ind ved den forreste stolpe.
Hjemmeholdet havde ikke meget at byde på, men kom alligevel foran på deres eneste mulighed i anden halvleg, da Christian Wagner headede indlæg fra højre i netmaskerne.
Annonce
Minuttet forinden havde Emmanuel Ogude ramt stolpen i den modsatte ende, og to minutter efter var der igen bud efter Thisted-træværket, da Peter Ullum headede på opstanderen.
Forinden var gået en første halvleg, der var noget af en ørkenvandring med ganske få muligheder til begge parter.
Emmanuel Ogude havde en glimrende skudchance med fem minutter tilbage af første halvleg, men fik ikke afsluttet ordentligt og så løb det ud i sandet.
Nykøbing FC var bedst set over de 90 minutter, men formåede ikke at tage sejren, men i stedet blev det til det fjerde uafgjorte resultat i foråret, da kampen sluttede 1-1.
Der er ny kamp igen på tirsdag mod FC Helsingør hjemme i Lollands Bank Park.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker