Nykøbing FC i 1. division
Kasper Jensen (th) blev matchvinder med målet til 3-2 i næstsidste minut. Foto: Martin Lehmann, Polfoto
Martin Lehmann, Polfoto
Efter et vanvittigt spændende drama vandt Nykøbing FC 3-2 i Thisted på et sejrsmål af Kasper Jensen i næstsidste minut.
Landsdelens fodboldflagskib - i form af Nykøbing FC - er efter syv års fravær tilbage i landets næstbedste fodboldrække.
Lørdag eftermiddag sikrede "bjørnebanden" sig oprykning til 1. division efter en dramatisk kamp på udebane mod Thisted.
Nykøbing FC skulle "bare" vinde og var godt på vej mod en komfortabel sejr, da falstringerne hurtigt kom foran 2-0. Først 1-0 på selvmål efter knap to minutter og senere 2-0 ved Lars Pleidrup efter godt et kvarter.
Men Thisted kom stærkt tilbage efter pausen. Værterne reducerede ved Renato de Vecchi efter et kvarter og fik også udlignet med knap 20 minutter tilbage ved Thomas Quorning.
På dette tidspunkt var Brønshøj - med en 2-1 føring i Brabrand - i 1. division, men med bare halvandet minut tilbage på stadionuret fik Kasper Jensen på en lidt tilfældig chance sparket bolden i mål til 3-2 til "bjørnene".
Gæsterne overlevede fire minutters tillægstid, inden jubel og champagnesprøjt blev lukket ud som kronen på et fornemt forår.
Læs meget mere om den dramatiske kamp i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde