Nykøbing FC reddet
Falstringerne vandt sensationelt 3-1 på udebane over det suveræne tophold FC Roskilde.
Nykøbing FC spiller også næste sæson i 2. division.
Den sidste lille rest af tvivl om billet-fornyelsen blev ryddet af vejen på uventet vis, idet "bjørnebanden" slog FC Roskilde 3-1 i Roskilde Idrætspark.
Domkirkebyens mandskab har for længst vundet rækken og er rykket op i 1. division. De mødte op med 20 sejre i træk og tog føringen allerede efter ni minutter ved Pierre Larsen. Langsomt åd gæsterne sig ind i kampen og var spillemæssigt på omgangshøjde inden pausen.
Udligningen faldt et kvarter ind i anden halvleg, da Lars Pleidrup lod krydsermissilet lyne fra kanten af feltet, og med godt et kvarter igen bragte Joachim Wagner Nykøbing FC i front, inden Kasper Marland slog sejren fast fem minutter før tid.
Med sejren rykker Nykøbing FC op på niendepladsen og altså definitivt væk fra nedrykningszonen.
Læs meget mere om FC Roskilde-Nykøbing FC i Folketidendes sportstillæg tirsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker