NYKØBING FC SENDER SUPERLIGAHOLD UD I MØRKET
Nikolaj Bonde var en af de tre spillere, der scorede sikkert i straffesparkskonkurrencen, da Nykøbing FC sendte OB ud af pokalturneringen. Foto: Nils Lund Pedersen
Nils Lund Pedersen
Keeper Morten Bank blev den store helt i straffesparkskonkurrencen.
NYKØBING: Pokaldrømmen blev igen vakt til live onsdag aften, da Nykøbing FC sendte superligaholdet OB ud af turneringen efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
De 90 minutter sluttede målløst og så skulle holdene ud i to gange 15 minutters forlænget spilletid.
På tærsklen til pausen i den forlængede spilletid lynede Ahmed Hassan med et fremragende mål for Nykøbing FC, da han en meter uden for straffesparksfeltet sendte bolden helt op i målhjørnet, helt uden chance for OB-keeper Martin Hansen.
Den stilling holdt til tre minutter før tid da Simon Okosun steg op og bragte balance i regnskabet.
Der blev ikke scoret mere og så måtte de to hold ud i straffesparkskonkurrence, hvor NFC-keeper Morten Bank blev den helt store helt med tre redninger. Den sidste på sparket fra Issam Jebali og så kunne jublen bryde løs blandt spillerne og de næsten 1.500 tilskuere på Lollands Bank Park.
Efter kampen var der lodtrækning til næste runde og her trak NFC fynske Næsby fra 3. division på udebane.
Læs meget mere om kampen i Folketidende torsdag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker