Nykøbing FC spillet ud af egen hule af suveræne Esbjerg
Nykøbing FC var chanceløse i hjemmekampen mod Esbjerg. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Esbjerg var mindst en klasse bedre i lørdagens kamp i Lollands Bank Park.
NYKØBING: Vestjyderne fra Esbjerg har sat kursen mod 1. division, og Nykøbing FC var ikke i nærheden at true den kendsgerning, at det ikke er et spørgsmål om, om Esbjerg rykker op, men blot et spørgsmål om hvornår, de gør det.
Det spil de viste mod Nykøbing FC hører ikke til i 2. division, men en række eller to højere.
Esbjerg kom foran allerede efter 19 minutter ved den tidligere NFC-spiller Emil Holten, der udnyttede forarbejdet fra Elias Sørensen.
Et par store Esbjerg-chancer senere blev det også 0-2, da Yacine Bourhane kom højest med hovedet på en hjørnesparksbold fra Mads Larsen.
Gæsterne var i fuldstændig kontrol og kun Tobias Brogaard i målet forhindrede at tomålsføringen ved pausen ikke var større.
Det blev den til gengæld under to minutter efter pausen, da Mathias Jørgensen stod fri ved bageste stolpe og udnyttede endnu en assist fra Elias Sørensen. Den tidligere Nakskov-dreng beviste adskillige gange, at han har talent til meget mere end 2. division, og han kunne med et kvarter igen lade sig udskifte efter veludført arbejde.
'I den sidste halve time havde NFC et par halve og hele muligheder, der godt kunne have givet en reducering, men de var aldrig i nærheden af at kopiere sejren fra 10. september, hvor de vandt 4-3 i Esbjerg.
For anden gang i denne sæson måtte NFC se sig slået på egen bane. Esbjerg kunne tage hjem med en sikker sejr på 3-0.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker