Nykøbing FC vinder vanvidssejr i Esbjerg
To glade forsvarsspillere Thor Høholt og Elias Gärtig efter en fremragende præstation i Esbjerg. Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas
Det ubesejrede tophold fra Esbjerg førte 2-0 og 3-2, men "bjørnene" kom fremragende tilbage.
ESBJERG, FOLKETIDENDE: Claus Jensens unge drenge er lavet af noget helt specielt.
Det beviste de foran over 3.000 tilskuere på Blue Water Arena i Esbjerg, hvor de fik vendt en Esbjerg-føring på 2-0 og 3-2 til sejr på 4-3.
Hjemmeholdet kom foran 2-0 på to fremragende mål af Mathias Jørgensen og Elias Sørensen efter mindre end en halv times spil. Men ti minutter senere var der balance i regnskabet.
Først headede Thor Høholt et hjørnespark i netmaskerne, og kort efter opsnappede Adam Vendelbo Clement bolden i venstre side og spurtede mod baglinjen. Med højre yderside fandt han Ole Jakobsen, der via stolpen og sit holde højreben satte udligningen ind.
Jublen var knapt forstummet i gæsternes lejr, før de var bagud igen.
Mads Larsen afsluttede et flot vestjysk angreb til til 3-2, men dommer Nanna Andersen havde fundet fem minutters overtid, og tre minutter inde i den scorede Emeka Nnamani på et fremragende indersidespark assisteret af indskiftede Lucas Nyman Engelmand, der kom på banen efter 33 minutters spil i stedet for Simon Madsen.
Den taktiske ændring gav pote, for Nykøbing FC var nu hyperfarlige på kontrastød, og på et af dem spillede Lucas Nyman Engelmand bolden op til Ole Jakobsen, der fandt en fremstormende Emeka Nnamani, der driblede forbi keeperen, og sendte bolden i kassen.
Der manglede dog fortsat 35 minutter, hvor NFC blev presset meget langt tilbage på banen, men forsvaret leverede en jætteindsats og formåede at holde Esbjerg fra at score, selvom det flere gange brændte alvorligt på.
Det var tredje gang ud af tre mulige at NFC vandt på udebane i denne sæson, og det medførte en voldsom pibekoncert fra hjemmeholdets tilskuere ned mod de slukørede Esbjerg-spillere, der måtte se deres første sæsonnederlag i øjnene.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker