Nykøbing-kvinder får ungarsk øretæve i Champions League
Kristina "Mulle" Kristiansen og resten af Nykøbing Falster Håndbold tabte ude til Györi i Champions League. Foto: Scanpix/Claus Bech/arkiv
Scanpix/Claus Bech/arkiv
Ungarske Györi vandt stort over Nykøbing Falster Håndbold i kvindernes Champions League gruppe 1 mandag aften.
Nykøbing Falsters håndboldkvinder var oppe imod overmagten mandag aften ude mod det ungarske storhold Györi.
Uden de store problemer vandt Györi Champions League-kampen 32-23 på hjemmebane over Nykøbing.
Györi begyndte klart bedst og kom hurtigt foran med 6-2. Men Nykøbing-mandskabet svarede flot igen i starten af kampen og fik udlignet til 8-8 ved Celine Kristiansen.
Ungarerne trak dog igen fra, og anført af Nora Mørk og Nycke Groot kom ungarerne foran 14-9 inden pausen. Dermed var det op ad bakke for danskerne.
I anden halvleg var der aldrig tvivl om udfaldet, og Györi snuppede en sikker sejr på ni mål.
Det blev især afgørende, at Györi-keeper Kari Grimsbø tog godt fra i buret. I den anden ende havde Nykøbings målvogter Cecilie Greve en mindre god dag med ganske få redninger og flere fejlafleveringer.
Redningsprocenten hed til sammenligning 39 til Györi, mens Nykøbing var nede på 9. Og så er det svært at vinde håndboldkampe.
Kampen blev skæmmet af en skade til norske Nora Mørk, som forlod banen med en knæskade. Det er uvist, hvor alvorlig den er.
Danske Anne Mette Hansen, som har været ude med en skade tidligere i denne sæson, kom også på banen for Györi, men kun i ganske korte perioder slutningen af kampen, og det var mest i forsvaret.
Med sejren har Györi, som har vundet Champions League tre gange, nu otte point på andenpladsen efter seks kampe.
Nykøbing har fire point på fjerdepladsen, som også giver adgang til kvartfinalerne.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet