Nykøbing-kvinder lukker EHF-gruppespil med uafgjort
Kristina Kristiansen scorede søndag 12 mål for Nykøbing Falster Håndbold, der spillede uafgjort mod Metzingen og er videre til kvartfinalen i EHF Cuppen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Nykøbing Falster Håndbold afsluttede EHF-gruppespillet med et uafgjort resultat hjemme mod tyske Metzingen.
Allerede inden søndagens kamp hjemme mod tyske Metzingen var Nykøbing Falsters håndboldkvinder sikre på at gå videre til kvartfinalerne i EHF Cuppen.
Den sjette og sidste gruppekamp endte 36-36 og blev slet ikke så vigtig, som den kunne have været. Og som det var forventet inden weekendens kampe.
Programmet var lagt således, at norske Glassverket, som intet havde at spille for, vandt 26-25 hjemme over russiske Togliatti lørdag eftermiddag.
Det betød, at Nykøbing Falster var videre, da Togliatti med nederlaget var sikker på at ende på tredjepladsen i gruppen på fire hold.
De to bedste går videre til kvartfinalerne, og det blev Nykøbing-mandskabet samt Metzingen.
Nykøbing-playmaker Kristina "Mulle" Kristiansen var dog topmotiveret og bankede hele 12 kasser ind mod tyskerne. Dermed stod Kristina Kristiansen for en tredjedel af Nykøbings mål.
Holdkammeraten og stregspilleren Mette Gravholt bidrog med fem mål, mens Nathalie Hagman blev noteret for fire scoringer i det målrige opgør, hvor der stod 19-19 ved pausen.
Den danske ligarival Randers HK var også i aktion i EHF Cuppen, og jyderne vandt den sidste gruppekamp knebent med 25-24 ude over tyske Oldenburg.
Igen var resultatet uden den store betydning, da Randers var sikker på avancement til kvartfinalerne inden kampen. Oldenburg er også videre blandt de otte bedste hold i EHF Cuppen.
For Randers var der fire spillere, som endte med at score fire mål. Det var Mari Molid, Martine Moen, Camilla Degn samt Mie Højlund.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde