Nykøbing-piges landsholdsdebut udsat
Hun er kun 15 år, men hun imponerer allerede på landets tredjehøjeste seniorniveau.
Diana Miroslaw fra Nykøbing er et usædvanligt fodboldtalent, der i øjeblikket skinner meget i øjnene for B.1901/Tingsteds Danmarksseriehold.
- Når man ser hendes præstationer i Danmarksserien, kan man se, at hun sågar vil kunne gå direkte ind på U/17-landsholdet, der skal til VM i New Zealand i denne måned. Hun er hurtig, teknisk stærk og har et helt forrygende spark, siger hendes træner i B.1901/Tingsted, Jan Andreasen.
Men Diana Miroslaw er ikke på U/17-landsholdet. Ej heller er hun på U/16-landsholdet. Selv om hun har boet i Danmark, siden hun var fire år, er hun nemlig stadig polsk statsborger.
Alligevel var hun faktisk på vej på det danske U/16-landshold tidligere på året. Her stod hun til at komme på holdet, da DBU blev opmærksom på problemet med det polske statsborgerskab.
- Jeg har været meget ked af det og tænkt meget på det. Det er selvfølgelig irriterende. Men nu tænker jeg ikke så meget over det mere, beskriver den 15-årige nykøbingenser.
Hun regner ikke med at komme på ungdomslandsholdet, før hun bliver 18 år og får dansk pas.
Bedst som 15-årige Diana Miroslaw var på vej på landsholdet, kom hendes polske statsborgerskab i vejen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned