Nykøbing tæt på overraskende comeback-sejr i Viborg
Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster var bagud med fire mål i Viborg, men gæsterne var tættest på sejren.
Nykøbing Falster Håndboldklub var søndag tæt på at tage en overraskende sejr på udebane mod Viborg HK i Boxer Dameligaen.
Kristina Kristiansen og holdkammeraterne måtte i sidste ende rejse hjem med 29-29 efter et stærkt comeback.
Hjemmeholdet gik til pause med en komfortabel pauseføring på 17-13, men det store forspring blev ødslet helt væk i det sidste kvarter af Viborg, der før sæsonen har sagt farvel til en lang række af klubbens profiler.
Bagud 22-26 scorede Nykøbing hele seks gange i træk og førte således 28-26, da der resterede godt tre minutter af opgøret.
Tre scoringer af værternes rutinerede Ann Grete Nørgaard - de to på straffekast - var dog med til at sikre viborgenserne det ene point.
I slutsekunderne havde Kristina Kristiansen to muligheder for at sikre Nykøbing Falster sejren, men landsholdsspillerens to skudforsøg blev blokeret.
Viborg har tre point efter sæsonens to første spillerunder, mens Nykøbing Falster har to point.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker