5. og 6. afdeling af årets Formel 2-mesterskab køres i weekenden på den verdensberømte belgiske bane, og den 18-årige nykøbingenser føler sig godt klædt på til løbene.
Dels kender han Spa godt fra tre tidligere løb og elsker den varierede bane i det bakkede landskab. Og dels er han godt forberedt på den opsætning, hans Formel 2-racer skal have på den belgiske bane.
- Vi havde en god test på Snetterton for nylig (7. juni, red.), hvor vi fandt opsætningen til Spa og testede med den. Jeg vænnede mig til at køre med en let downforce, så jeg ved, hvordan bilen føles med den opsætning, fortæller Mikkel Mac.
Mekanikerlærlingen fra Schulz Biler ligger p.t. på en delt 13.-15. plads i den samlede Formel 2-stilling med to point på kontoen. Han håber naturligvis at samle flere point i de to løb på Spa.
- Jeg vil nødigt sætte mine forventninger for højt, for så bliver jeg bare mere sur på mig selv, hvis det ikke lykkes. Men jeg skal da helst op at ligge, som jeg plejer i top 12 og selvfølgelig gerne i pointene, siger Mikkel Mac med henvisning til, at der er point fra og med en 10. plads i det 24 mand store Formel 2-felt.
Der skal også en vis portion held til at opnå en god placering i det stærke felt.
- Det er afgørende at få en god kvalifikation, så man kommer længere frem, for der kan hurtigt opstå tumult længere nede i feltet på Spa. Men det er en fed bane med en god stemning og beliggenheden i bjergene. Det er også en bane, hvor der er rigtig gode muligheder for at udnytte slipstream og så skal man generelt bremse sent, fortæller Mikkel Mac, der regnes for et af Danmarks største motortalenter.
Følg Mikkel Mac direkte på Motors TV eller som livestream på formulatwo.com/f2tv-live.aspx
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned