Nyreproblemer koster Gilbert deltagelse i Giro-jubilæum
Philippe Gilbert har vundet både Amstel Gold Race og Flandern Rundt i foråret. Han kommer dog ikke til at køre Giroen. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
/ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
Den 100. udgave af Giro d'Italia bliver uden Philippe Gilbert, der må holde sig i ro efter nyreproblemer.
Cykelrytteren Philippe Gilbert (Quick-Step) må holde en længere pause på grund af nyreproblemer end først antaget.
Tirsdag står det klart, at en af forårets mest succesfulde ryttere går glip af den 100. udgave af Giro d'Italia, der køres fra 5. maj.
I første omgang lød det fra Gilbert-lejren, at han "kun" ville gå glip af klassikerne Flèche-Wallone og Liège-Bastogne-Liège.
- Det er en streg i regningen at gå glip af Giroen. Det er et flot løb, som jeg altid har været meget glad for. Jeg har også vundet flere etaper i dette løb og ville gerne deltage, men den form for skade kræver en del ro.
- Jeg vil følge lægernes råd og komme stærkere og mere motiveret tilbage til den anden del af sæsonen, siger Gilbert ifølge Quick-Steps hjemmeside.
Søndag vandt han Amstel Gold Race for fjerde gang i karrieren, men efterfølgende tissede han blod og tilbragte knap to døgn på hospitalet.
Tidligere på foråret vandt han den store klassiker Flandern Rundt samt etapeløbet Tre Dage ved Panne. I både Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke hentede han en andenplads.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned