Nyslået landsholdsspiller: Franske klubber vil have mig
Lukas Lerager (til venstre) og Frederik Sørensen er samlet med landsholdet, der forbereder sig til kampe mod Tyskland og Kasakhstan i næste uge. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
Zulte Waregem-danskeren Lukas Lerager oplyser, at Nice og Bordeaux er interesseret i at købe ham.
Den nyslåede landsholdsspiller Lukas Lerager er godt på vej til at skifte belgiske Zulte Waregem ud med en fransk klub.
Det oplyser den 23-årige midtbanespiller til DR Sporten. I øjeblikket er han samlet med det danske landshold, der i næste uge møder Tyskland og Kasakhstan.
- Klubben har allerede meldt ud, at de ikke kan holde på mig, så det ligger nok lidt i kortene, at jeg skal videre, siger Lukas Lerager til DR Sportens hjemmeside.
Flere klubber i Frankrig har meldt deres interesse i danskeren, der står foran en mulig landsholdsdebut.
- Lige nu er det både Nice og Bordeaux, og så har der også været noget andet. Jeg kan ikke stå her og sige, hvor jeg ender med at spille. Vi må se efter landsholdslejren, siger Lerager.
Midtbanespilleren skiftede for et år siden fra superligaklubben Viborg til Zulte Waregem i Belgien.
Landsholdet møder tirsdag Tyskland på Brøndby Stadion i en 25-års-jubilæumskamp for EM-finalen i 1992 i Sverige.
Lørdag i næste uge venter Kasakhstan på udebane i VM-kvalifikationen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned