Nyslået majorvinder tager endnu en sejr på PGA-touren
Den 24-årige Justin Thomas vinder sin femte turnering denne sæson.
Tre uger efter karrierens første sejr i en majorturnering kan den amerikanske golfspiller Justin Thomas sætte endnu et stort trofæ i skabet.
Denne gang for at gå de fire runder ved Dell Technologies Championship i Norton, Massachusetts, i færrest slag. Det er den 24-åriges femte sejr i denne sæson ifølge Reuters.
Før mandagens sidste runde lå Justin Thomas side om side med Marc Leishman fra Australien i toppen af feltet.
De første ni huller spillede Leishman noget af det bedste i karrieren. Seks birdies blev det til.
Justin Thomas lavede to birdies og en eagle og var dermed to slag bagefter, da duoen gik i gang med anden halvdel af runden.
Her blev Leishman noteret for fem bogeys til en runde i 70 slag.
Justin Thomas kom ind i 66 slag til en samlet score i 17 slag under par. Det var tre bedre end australieren og to bedre end Jordan Spieth, der passerede Leishman efter en runde i 67 slag.
Justin Thomas vandt i august årets sidste majorturnering, PGA Championship.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde