Nyt format giver ekstra CL-chance til dansk kvindefodbold
Fortuna Hjørring var sammen med Brøndby de danske deltagere i denne sæsons Champions League. (arkiv) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Danmark får fra næste sæson mulighed for at få tre klubber med i kvindernes Champions League i fodbold.
Flere penge til klubberne og mulighed for et ekstra dansk hold i kvindernes Champions League.
Det er den positive konklusion fra Dansk Boldspil-Union, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har besluttet at ændre formatet for kvindernes Champions League.
Turneringen udløser i omegnen af 24 millioner euro til fordeling mellem de deltagende klubber og som "solidaritetspenge" til Uefas medlemslande.
Det er en firdobling af den hidtidige præmiesum.
- Med den nye økonomiske model viser Uefa, at de lever op til deres løfte om at investere i kvindefodbolden. Modellen sikrer større belønning igennem hele fodboldsystemet - fra de store til de mindre klubber.
- Det er endnu et skridt i den rigtige retning på den fantastiske rejse, som kvindefodbolden er på, siger Mette Bach Kjær, der er medlem af World Football's Committee, i en pressemeddelelse fra DBU.
Den nye Champions League får for første gang et gruppespil, som man kender det fra herrernes udgave af turneringen.
Gruppespillet får deltagelse af 16 hold og afløser de nuværende ottendedelsfinaler.
Det nye format betyder også, at Danmark som Europas syvendebedste klubnation får mulighed for at få tre hold med i Champions League næste år mod de nuværende to.
Hvis denne sæsons vinder af Champions League også kvalificerer sig via den hjemlige liga, træder den danske bronzevinder ind i kvalifikationen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker