Nyt hærværk mod Zlatan-statue: Denne gang røg næsen
Der er igen begået hærværk mod Zlatan Ibrahimovic-statuen. Denne gang røg næsen. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø er nok en gang blev udsat for hærværk.
Statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø er natten til søndag igen blevet udsat for hærværk, skriver svenske medier - blandt andet svt.se.
Denne gang er næsen blevet savet af, og statuen er blevet dækket med sølvfarve, lyder det.
Alt var fryd og gammen, da statuen i begyndelsen af oktober blev præsenteret, og stjernespilleren selv var til stede.
Men efter at det i slutningen af november kom frem, at Zlatan Ibrahimovic havde købt sig ind i den svenske klub Hammarby, vakte det vrede blandt fansene i Malmö FF, hvor angriberen indledte sin professionelle karriere som ung.
Flere gange i løbet af december er statuen blev udsat for hærværk. Blandt andet er den blevet overhældt med maling, og den ene fod er blevet savet af.
Denne gang er det altså næsen, som har haft besøg af en sav, mens den gyldne farve er blevet tildækket af sølvfarve.
Det er uklart, hvornår skaden er sket, men politiet er nu på stedet for at undersøge hærværket nærmere.
- Vi har ikke modtaget nogen anmeldelse, men vi er blevet underrettet om, at offentligheden har set skader. Vi vil tage ud og foretage en kontrol nu til formiddag, siger Katarina Rusin, der er pressetalsmand for politiet i den sydlige region.
Da det blev offentligt kendt, at Ibrahimovic havde investeret i Hammarby, blev der i Malmø startet en underskriftsindsamling for, at statuen skulle fjernes. Den har ifølge nyhedsbureauet TT rundet 8000 signaturer.
I dagene efter nyheden blev statuen ad flere omgange vandaliseret, og Ibrahimovics lejlighed i Stockholm blev udsat for hærværk med spraymaling og den ildelugtende sild surströmming.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet