Nyt nederlag sender dansk U20-hold tæt på nedrykning
Olaf Ellers U20-hold tabte til Kasakhstan. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
Danmarks U20-landshold i ishockey tabte med 3-4 i den første nedrykningskamp mod Kasakhstan ved A-VM.
Danmarks U20-landshold i ishockey er et skridt nærmere nedrykning fra A-gruppen.
Onsdag aften dansk tid tabte træner Olaf Ellers tropper med 3-4 i den første nedrykningskamp mod Kasakhstan i Vancouver.
De to nationer spiller bedst ud af tre kampe for at undgå nedrykning, og nu er Danmark altså pisket til sejr i den anden kamp på fredag for at sikre en afgørende kamp.
Danmark sluttede sidst i sin indledende gruppe med lutter nederlag og en målscore på 0-26, men onsdag aften kom holdet trods alt på scoringstavlen for første gang, men det rakte ikke på dagen.
Allerede efter 1 minut og 36 sekunder kom Kasakhstan foran, men danskerne rejste sig fint, og efter ni minutter satte Jonas Røndbjerg turneringens første danske mål ind til 1-1.
Det var dog en stakket frist, da modstanderen bragte sig på 2-1 bare to minutter senere.
13 minutter inde i anden periode blev det under powerplay så 3-1 til Kasakhstan, som også var stillingen ved periodens udløb.
Danmark fik nyt håb kort inde i tredje periode med Andreas Grundtvigs reducering til 2-3, men efter otte minutter førte Kasakhstan 4-2, og så var det svært.
Med godt to minutter tilbage reducerede Malte Setkov dog til 3-4 i powerplay, men den danske udligning udeblev.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde