Cykellandstræner Lars Bonde er positiv over, at holdejer Bjarne Riis har fundet nye hovedsponsorer til sit cykelhold. Det gavner dansk cykelsport, mener han.
- Jeg er glad for, at Bjarne fortsætter. Det hele havde ikke kørt i ruiner, hvis han ikke kunne fortsætte. Men jeg synes, Bjarne gør et godt stykke arbejde, og han har også altid gjort noget for at tage danske ryttere ind på holdet, siger Lars Bonde.
Bjarne Riis' nuværende cykelhold mister ved årsskiftet Saxo Bank som hovedsponsor, men mandag kom det frem, at it-firmaet Sungard i samarbejde med et endnu unavngivent firma overtager sponsoratet.
Adskillige danske cykelryttere har i flere måneder stået i uvished om, hvordan deres fremtid ville se ud. Især for de unge ryttere er aftalen positiv.
- Der er både gamle og unge ryttere, som nu har mulighed for at bygge videre på deres karriere uden at stresse over at skulle skifte til et mindre hold.
- Jeg tror også, der er nogle helt unge danske cykelryttere, som stadig kan se et formål ved at kæmpe og lave internationale resultater, fordi de ved, at der et hold med danske interesser, som kigger på dem, forklarer Lars Bonde.
Som dansk landstræner kan han mærke, at Bjarne Riis holder skarpt øje med de danske ryttere for eventuelt at tilknytte nogle af de bedste talenter.
- Der bliver helt klart kigget vores vej. Der er mange danske cykelryttere, som har fået en kontrakt for deres indsats i Post Danmark Rundt og VM, hvor Bjarne også er med for at heppe på danskerne, siger Lars Bonde og tilføjer:
- Man kunne pege på flere ryttere, som kunne have svært ved at få en kontrakt, hvis der ikke var et dansk hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub