OB fortsætter med at spendere flere penge, end der bliver tjent.
Selskabet bag den fynske fodboldklub, Odense Sport & Event, præsenterede fredag et underskud på 8,6 millioner kroner.
Eneste lyspunkt er, at det er en lille fremgang i forhold til 2009, hvor man havde et underskud på 10,6 millioner kroner.
- Det er klart, at et underskud altid er et utilfredsstillende resultat. Til gengæld er det tilfredsstillende, at vi har forbedret os i forhold til sidste år - tilmed i et vanskeligt marked, siger direktør Thomas Christensen i en pressemeddelelse.
Årsagen til det store underskud skal findes i sportslige investeringer samt en nedskrivning af transferrettigheder på otte millioner kroner. Derudover er antallet af tilskuere i Odense faldet samtidig med, at selskabet lider inden for hotelbranchen.
- Vi må forholde os til vanskelige tider for hotelverdenen, og vi mærker også, at fodboldbranchen ligeledes er ramt.
- På vores øvrige områder har vi præsteret flot, og vi har desuden haft en væsentlig vækst i sponsorindtægterne i et vanskeligt marked. Odense Sport & Event har mange strenge at spille på, og det vil fortsat være en styrke for os, forklarer Thomas Christensen.
OB vandt ligesom i 2011 også sølv i Superligaen i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker